ddjf

Om Digital Nomad Living

Hej, og velkommen til Digital Nomad Living. Jeg er Mille Sjøgren, eventyrer og grundlægger af Digital Nomad Living.

Min familie og jeg har de seneste 7 år levet og arbejdet fra hele verden af. Vi er det, man på moderne dansk kalder en digital nomade-familie, hvilket betyder, at vi kan bo, arbejde og gå i skole fra alle steder i verden – det har vi også gjort.

Digital Nomad Living er for dig, der er vild med at have oplevelser. Det er til dig, der vil inspireres til en anderledes livsstil, om det så er i form af en cool jordomrejse, T-Shirts med hashtags som Fuckitandtravel, Traveldeeper eller Weeretravellers eller i form af foredrag, bøger eller inspirerende skype sessions, der får dig til at tage det endelige skridt mod et mere eventyrligt liv. Her får du alt det, du skal bruge for at kunne leve en digital nomade-tilværelse. Velkommen til.

Vores lille familie på 4 har de seneste 7 år boet en årrække i Spanien, kørt autocamper gennem 17 stater i USA, boet sammen med Embera-indianerne langt inde i den panamanske jungle, reddet på hest igennem Cuba, spist besynderlige ting i Sydkorea og lavet hjælpearbejde i Favelaerne i Colombia for bare at nævne nogle af de oplevelser, vi har haft.

digital nomad living